Indberetningsskema vedr. magtanvendelser overfor anbragte børn og unge

Det nye indberetningsskema til brug ved magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er nu tilgængelig på Socialstyrelsens hjemmeside. Skemaet skal anvendes fra 1. januar 2017
06.02.2017

Den 1. januar 2017 trådte lov og tilhørende bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge i kraft. Loven fastsætter rammer for anbringelsesstedernes adgang til at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret. Endvidere indeholder såvel lov som bekendtgørelse regler om registrering og indberetning af magtanvendelse over for anbragte børn og unge. 

Bekendtgørelsen om voksenansvar § 22 beskriver rammerne for at registrere og indberette magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Fra 1. januar 2017 skal anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, og kommunale plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede efter § 66, stk. 1, nr. 2 registrere og indberette magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det indberetningsskema, der fremgår af bilag 1a og bilag 1b til bekendtgørelsen.

Indberetningsskemaerne findes her: 

Registrering og indberetning



Feedback

Sidst opdateret

04.10.2017

Ansvarlig redaktør

Sandra Nygaard Sørensen