Spring til indhold

Besøgsforbud ophæves på tilbud på socialområdet

Besøgsforbud ophævet fra 24. juni 2020, men følger fortsat sundhedsmyndighedernes retningslinjer for håndtering af Corona-virussygdom 2019

Social- og indenrigsministeren har besluttet at ophæve det generelle besøgsforbud på tilbud på socialområdet. Forbuddet ophæves den 24. juni 2020. Dette er ensbetydende med, at besøg igen fra dette tidspunkt som udgangspunkt kan ske som normalt på sociale tilbud, og at der således ikke i udgangspunktet gælder særlige restriktioner for afviklingen af besøg.

Selvom muligheden for besøg på denne måde normaliseres, er det dog fortsat nødvendigt at tage hensyn til risikoen for smitte og følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer for håndtering af Corona-virussygdom 2019 (COVID-19), herunder i forhold til at holde afstand, rengøring og hygiejne. Dette vil derfor, som det gælder generelt i samfundet, også have en afsmittende effekt på besøg på sociale tilbud.

Når muligheden for besøg på sociale tilbud normaliseres som det overordnede udgangspunkt, er det meget vigtigt, at det fortsat er muligt konkret og lokalt at skærme og beskytte fysisk svage beboere. Derfor indføres der samtidig regler, som giver ledelsen på sociale tilbud mulighed for lokalt at begrænse, herunder helt at afskære, besøgende adgang til tilbuddet, når visse nærmere betingelser er opfyldt, jf. nedenfor. Disse regler fremgår af bekendtgørelse nr. 927 af 22. juni 2020 om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbuddet m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Corona-virussygdom 2019 (COVID-19).

Bekendtgørelse: https://sim.dk/media/38103/bekendtgoerelse.pdf

Orienteringsskrivelse: https://sim.dk/media/38104/orienteringsskrivelse.pdf

Plakater til brug for videreformidling og ophæng på sociale tilbud kan hentes her.



Feedback

Sidst opdateret

23.06.2020

Ansvarlig redaktør

Heidi Mødekjær