Spring til indhold

Øget fokus på registrering og indberetning af magtanvendelser ved brug af stofseler

Formålet er, at vi som tilsynsmyndighed skal sikre os kendskab til og overblik over hvornår, hvordan og hvor ofte tilbuddet anvender stofseler.

Tilbud skal registrere og indberette magtanvendelser i forbindelse med foranstaltninger efter fx servicelovens § 128, også selvom det sker på baggrund af en afgørelse fra kommunen. Indberetningen skal ske både til den kommune, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, og til socialtilsynet. Hvis borgeren bor i et regionalt eller et kommunalt botilbud, skal tilbuddet også orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.

Vi vil være opmærksomme på, at registreringen af brug af stofseler skal ske ned til timer og minutter, og at registreringen skal foretages straks og senest tre dage efter indgrebet. Registreringerne indberettes månedligt til socialtilsynet.

Mere information kan findes i Socialstyrelsens vejledning til indberetning af magtanvendelse efter servicelovens kapitel 24, kapitel 24a og kapitel 24b her.

Hvis I har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte jeres tilsynskonsulent.



Feedback

Sidst opdateret

14.07.2020

Ansvarlig redaktør

Sandra Nygaard Sørensen