Spring til indhold

Ledige stillinger i Holbæk Kommune

Pædagog søges til Z. klassen Kildedamsskolen afd. Tølløse

Ansøgningsfrist 21-11-2018 23:59

Den ledige stilling er en fastansættelse på 32 timer som skolepædagog i Z. klassen i skoletiden og SFO2 om eftermiddagen. Stillingen er ledig pr. 1. december 2018.
 
Kildedamsskolen består af 6 skoleafdelinger, der er beliggende i hhv. Tølløse, Ugerløse, Stestrup, St. Merløse, Ågerup og Vipperød.
Vores afdeling i Tølløse er tosporet fra 0.-6 klasse og har derudover én af de to udskolingsafdelinger på Kildedamsskolen fra 7. til 9. klasse, som er to- og tresporet. På afdelingen er der i alt 540 elever, 50 lærere og 20 pædagoger. På afdeling Tølløse er der ydermere en satellitklasserække (Z. klasser) for børn indenfor ADHD og autismespekteret. Eleverne går både i skole og SFO på afd. Tølløse.
 
Afdeling Tølløse har attraktive fysiske rammer og særdeles gode udearealer. SFO’en er certificeret som idrætsinstitution i samarbejde med DGI.
Vi har et velfungerende og ligeværdigt lærer-og pædagogsamarbejde, og ser skole og SFO som en samlet enhed. Vi har skolepædagoger med i gennemsnit 12 lektioner i indskolingen og Z. klasserne.
Det forventes, at du som pædagog er initiativrig og relationskompetent, samt formår at bidrage med dine kompetencer til gavn for elevernes trivsel og læring.
Vi er en udviklingsorienteret skole, som er optaget af, at skabe de bedst mulige livsbetingelser for børnene. Vi tror på, at vi som professionelle voksne kan gøre en forskel, og vægter en høj faglighed og trivsel blandt personalet.
 
Vi søger personer som
  • Kan reflektere, analysere og sætte læringsmål for pædagogiske aktiviteter
  • Selvstændigt kan igangsætte, afvikle og afslutte aktiviteter
  • Er aktivt deltagende i pædagogiske aktiviteter med børnene
  • Er tydelig og kompetent i sin klasserumsledelse
  • Har en anerkendende og inkluderende tilgang
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Er parat til at arbejde i en aktiv skole og SFO, hvor arbejdstiden også ligger sidst på eftermiddagen
  • Erfaring indenfor området vil være en fordel
Vi kan tilbyde en skoleafdeling med
  • En stor engageret kollegagruppe, hvor mange forskellige kompetencer er i spil
  • Fokus på betydningen af den positive interaktion imellem mennesker
  • Høj faglighed og som kontinuerligt er i udvikling
  • Samarbejde i teams
  • Forældre som aktivt bidrager i udviklingen af skole/SFO
  • Et ledelsesteam der har fokus på styrker og ressourcer hos personalet og som forventer faglig professionalisme
Vi vil meget gerne mødes med dig og fortælle yderligere om vores skole. Derfor opfordres du til at besøge os (efter aftale). Du kan læse mere om os på hjemmesiden: http://kildedamsskolen.dk/.
 
Kontaktoplysninger
Pædagogisk leder indskoling/SFO Charlotte Skovgaard, tlf. 72 36 60 09.
 
Lønnen er i overensstemmelse med principperne om Ny Løn. Der indhentes børneattest ved ansættelse.
 
Ansøgning skal være os i hænde senest onsdag den 21. november 2018.
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 27. november 2018.
 
Du søger stillingen ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” nedenfor. Her kan du også vedhæfte oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og anbefalinger.

Send ansøgning


Feedback

Sidst opdateret

16.08.2018

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin

Fakta

Ansøgningsfrist
21-11-2018 23:59
Stillingstype
Deltid
Kontaktperson
Charlotte Skovgaard
Pædagogisk leder indskoling og SFO
Telefonnummer
72 36 60 09

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten.

 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret.

 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Bliv elev i Holbæk Kommune

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her