Spring til indhold

Ledige stillinger i Holbæk Kommune

Værkstedsassistent 37 timer søges til Jobbasen

Ansøgningsfrist 29-11-2018 23:59

Holbæk Kommunes beskyttede beskæftigelsestilbud Jobbasen søger pr. 1. feb. 2019 en ny medarbejder.  
Jobbasen er en afdeling hørende under Det Specialiserede Voksenområde i Holbæk kommune.
Jobbasen er et tilbud efter SEL §103, beskyttet beskæftigelse, for borgere med nedsat funktionsniveau. Funktionsnedsættelsen kan skyldes udviklingshæmning, psykiatriske problemstillinger, hjerneskade, sociale problemstillinger, m.m.

Du bliver ansat på Jobbasen og kommer til at samarbejde med 16 kolleger. Dine kolleger er bredt funderet med vidt forskellig faglig baggrund. Jobbasen består af forskellige afdelinger, der hver især tilbyder et målrettet beskæftigelsestilbud til medarbejdere med hvert deres funktionsniveau. Et af Jobbasens indsatsområder er at arbejde med inklusion af vores borgere i det almindelige arbejdsliv.
Vi arbejder derfor i vores metodepraksis med at udvikle borgernes personlige og faglige kompetencer, så de på den måde kan nærme sig et arbejde på det ordinære arbejdsmarked.
 
Dine primære arbejdsopgaver vil være i afdeling; Montageværkstedet
Her udføres opgaver med lav kompleksitet og en høj grad af forudsigelighed. Opgaverne er derfor enkle og kræver for det meste en kort og simpel instruktion. Primært udvikler/vedligeholder Montageværkstedet medarbejdernes færdigheder samt sociale kompetencer
Opgaverne består primært af pakkeopgaver med varieret sværhedsgrad. Opgaverne kan både løses individuelt og i mindre grupper.
Dette tilbud understøtter i høj grad medarbejdere, der er særligt sårbare eller har behov for at styrke selvtilliden. Værkstedet har i særlig grad stor ekspertise i alle former for pakkeopgaver.
På Montageværkstedet vil du indgå i et tæt samarbejde med 2 kolleger.
Da vi ikke benytter os af vikarer, har vi naturligvis en stor grad af fleksibilitet på Jobbasen.

Dine arbejdsopgaver vil være
  • Vejledning og praktisk støtte til borgerne, vi omtaler som medarbejdere
  • Planlægning, instruktion, opfølgning og kontrol af de arbejdsopgaver medarbejderne deltager i
  • Deltagelse i alle de praktiske opgaver, der får afdelingerne til at fungere
  • Kontakt til leverandører/virksomheder
  • Samarbejder med medarbejderens hjemmevejledere
  • Opfølgning på borgernes handleplaner i fagsystemet Nexus
Vi tilbyder
  • Et spændende og afvekslende job med engagerede kolleger
  • En arbejdsplads i stadig udvikling
  • Stort ansvar, kompetence og medindflydelse
  • En arbejdsplads hvor vi prioriterer arbejdsglæde og den daglige trivsel højt 
  • Et godt arbejdsmiljø med højt ambitionsniveau  
Vi forventer at du
  • Har interesse for - og gerne kendskab til målgruppen
  • Har en håndværks- produktionsmæssig baggrund
  • Har en god psykisk og fysisk robusthed
  • Er rummelig, omsorgsfuld og grænsesættende
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Er ansvarlig, initiativrig og kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • Kan processtyre nye produktionsopgaver og komme i mål med dem
  • Kan styre udviklingsprocesser for den enkelte borger
  • Er udviklingsorienteret, fleksibel og omstillingsparat
  • Har basiskendskab til IT
  • Kørekort en nødvendighed
Yderligere oplysninger vedr. stillingen
Driftskoordinator Jimmy E. Jensen kan kontaktes telefonisk torsdag den 22. nov. 2018, kl. 8-12 på tlf. 72 36 39 31.

Løn og ansættelsesforhold
Løn– og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst samt Ny løn.  
 
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den. 29. november 2018.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag den 10. dec. 2018 på Jobbasen, Mellemvang 7, 4300 Holbæk.

Send ansøgning


Feedback

Sidst opdateret

16.08.2018

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin

Fakta

Ansøgningsfrist
29-11-2018 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Driftskoordinator Jimmy E. Jensen kan kontaktes telefonisk torsdag den 22. nov. 2018 kl. 8-12
Telefonnummer
72 36 39 31

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten.

 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret.

 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Bliv elev i Holbæk Kommune

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her