Spring til indhold

Ledige stillinger i Holbæk Kommune

Skolepædagoger til Katrinedalskolen

Ansøgningsfrist 07-06-2018 23:59

i Holbæk pr. 1. august

To stillinger på 32 timer ugentligt tilbydes til uddannede, kompetente og inkluderende pædagoger.
I det nye skoleår får vi brug for to engagerede og inkluderende pædagoger. De ledige stillinger er i almenklasser og sfo på vores afdelinger i Svinninge og Gislinge.

Om os
Katrinedalskolen er en moderne skole med fokus på trivsel- og et fagligt og inkluderende læringsmiljø. Samlet er vi godt 1.500 dejlige børn fra 0.-9.kl. og 140 kompetente og engagerede medarbejdere fordelt på 4 afdelinger.

På afd. Gislinge er vi 170 børn og 20 voksne, og her mangler vi en uddannet pædagog til indskoling samt sfo.
På afd. Svinninge er vi 450 børn og 40 voksne i 0.-9.kl. Her har vi brug for en uddannet pædagog til indskoling og/eller mellemtrin samt sfo.

Vi har brug for uddannede pædagoger med lyst og vilje til at medvirke i undervisning, herunder selv have ansvar for nogle timer i understøttende undervisning.
For begge stillinger gælder, at vi naturligvis også godt vil høre hvad du især brænder for – fx bevægelse, musik, natur eller andet kreativt.

Om dig
Du er uddannet pædagog og er kompetent med lyst og vilje til at medvirke i både undervisning, skolens øvrige opgaver samt sfo. Du kan både stå alene i en klasse/hold og vægter samarbejde med dine teamkolleger højt.
Du skal medvirke til fortsat udvikling af inkluderende læringsmiljøer, – fællesskabet skal være for alle, og alle skal være forpligtigede herpå.
 
Og så er du selvfølgelig anerkendende i din tilgang til andre – gerne med et smittende humør.

Om jobbet
Vi har brug for pædagoger der er vilde med alle børn – og som kan reflektere, inkludere og tænke løsninger i hverdagen med børn og i samarbejde med forældre, kolleger, PPR og ledelse.
Vi arbejder ud fra betragtningen, at alle børn gør det rigtige, hvis de kan, og at alle børn kan lære alt, hvis de får mulighed for det og bliver støttet undervejs.

På Katrinedalskolen er der mulighed for fleksibel tilstedeværelsestid, hvor du sammen med gode kolleger og skolens ledelse er med til at planlægge din arbejdstid. Du bliver del af et team og vi arbejder med fleksibelt skema, hvor de enkelte team selv lægger skema for egne klasser.

Du er velkommen til at søge stillingerne på begge afdelinger – husk at tilkendegive dette i din ansøgning. Hvis du har brug for yderligere oplysninger eller har mulighed for at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte en eller flere af de pædagogiske ledere på de respektive afdelinger:

Annette Bluhme, pædagogisk leder i Svinninge – tlf. 7236 5238
Katja Øvre, pædagogisk leder i Gislinge - tlf.7236 4078.
Du kan også læse mere om skolen på: http://www.katrinedalskolen.dk/

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder.
Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist:                 
Ansøgning inkl. bilag (husk kopi af eksamensbevis) sendes senest den 7. juni 2018.  

Samtaler: 12. juni 2018.

Opstart: 1. august 2018.

Send ansøgning


Feedback

Sidst opdateret

07.06.2017

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin

Fakta

Ansøgningsfrist
07-06-2018 23:59
Stillingstype
Deltid
Kontaktperson
Annette Bluhme, pædagogisk leder i Svinninge
Telefonnummer
72 36 52 38
Kontaktperson
Katja Øvre, pædagogisk leder i Gislinge
Telefonnummer
72 36 40 78

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten.

 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret.

 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Bliv elev i Holbæk Kommune

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her