Spring til indhold

Ledige stillinger i Holbæk Kommune

Familiebehandler til Børneindsatsen

Ansøgningsfrist 14-06-2018 23:59

Har du lyst til at arbejde i en aktiv, tværfaglig og løsningsfokuseret organisation?
 
Holbæk Kommune ønsker at fortsætte med at løse flere og flere opgaver internt i organisationen. Børneindsatsen har derfor de sidste to år løbende udvidet sit Familiehus og vi søger nu igen en ny kollega til løsning af familiebehandling – primært af praktisk pædagogisk karakter, samværsopgaver, støttekontaktopgaver og lign.
 
Børneindsatsen består af myndighedsområdet (op til 9.kl), pædagogisk psykologisk rådgivning og en indsatsdel, som familiebehandlerne er en del af. Organisationen er rimelig ny, og der arbejdes løbende på at skabe nye samarbejdsformer og arbejdsmetoder, som understøtter børns læring og trivsel. Du skal have lyst til at være en del af dette arbejde.
 
Til daglig har familiebehandlerne til huse i Familiehuset, men arbejder selvfølgelig også i de enkelte familiers hjem og i de tværfaglige samarbejder, der er omkring familierne på tværs af hele kommunen.
 
Vi tilbyder
  • Gode kolleger, både mono- og tværfaglige
  • Et stærkt fagligt miljø, som altid er under udvikling
  • Ekstern supervision og intern kollegial sparring
  • Varierede og udfordrende opgaver
Vi ønsker
  • En familiebehandler eller erfaren (social)pædagog med bred erfaring med familiearbejde (kendskab til og erfaring med systemiske og løsningsfokuserede tilgange er en fordel)
  • En kollega, der kan lide at arbejde ”i marken”
  • Refleksivitet og professionalisme i opgaveløsningen
  • Faglig nysgerrighed og kreativitet
  • En kollega, der har evne og lyst til at indgå i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring familierne i vores kommune
Løn- og arbejdsforhold i henhold til gældende overenskomst samt reglerne for Ny Løn.
Der indhentes børneattest ved ansættelse. Det skal forventes, at weekendarbejde forekommer, og at en stor del af arbejdstiden ligger i de sene eftermiddagstimer.
 
Ansøgningsfristen er den 14. juni 2018.
Samtalerne forventes afholdt mandag den 25.juni 2018.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt.
Spørgsmål kan stiles til leder af Familiehuset Lasse Gulstad Larsen på tlf.nr. 72 36 71 96 eller mail lasgl@holb.dk
 

Send ansøgning


Feedback

Sidst opdateret

07.06.2017

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin

Fakta

Ansøgningsfrist
14-06-2018 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Afdelingsleder Lasse Gulstad Larsen
Telefonnummer
72 36 71 96

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten.

 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret.

 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Bliv elev i Holbæk Kommune

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her