Spring til indhold

Ledige stillinger i Holbæk Kommune

Katrinedalskolen i Holbæk søger 7 lærere pr. 1. august

Ansøgningsfrist 27-05-2018 23:59

Faste stillinger tilbydes til uddannede, kompetente og inkluderende lærere.
I det nye skoleår får vi brug for endnu flere engagerede og inkluderende lærere til indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi har ledige stillinger i almenklasser og specialtilbud på vores afdelinger i Svinninge og Tuse.

Om os
Katrinedalskolen er en moderne skole med fokus på et fagligt og inkluderende læringsmiljø. Samlet er vi godt 1.500 dejlige børn fra 0.-9.kl. og 140 kompetente og engagerede medarbejdere fordelt på 4 afdelinger.

På afd. Svinninge er vi 450 børn og 40 voksne i 0.kl. – 9.kl. Her har vi brug for udskolingslærere til fagene dansk, engelsk, matematik og naturfag samt evt. idræt.

På afd. Tuse er vi 650 børn og 60 voksne, og her mangler vi lærere til mellemtrin og udskoling, der blandt andet kan undervise i fagene engelsk, dansk og håndværk & Design.

Til fleksibelt hold på afd. Tuse, der er et af skolens specialtilbud til elever med sociale og følelsesmæssige udfordringer og med behov for særlig tilrettelagt undervisning, mangler vi lærere med solid faglig viden, erfaring samt lyst til at undervise i fagene matematik, naturfag og/eller sprogfag.

For alle stillinger gælder, at vi naturligvis også godt vil høre, hvilke fag du især brænder for.

Om dig
Du er læreruddannet, kompetent og har lyst og vilje til både undervisning og skolens øvrige opgaver. Du kan både stå alene i en klasse/hold og vægter samarbejde med dine teamkolleger højt.

Du skal medvirke til fortsat udvikling af inkluderende læringsmiljøer, – fællesskabet skal være for alle, og alle skal være forpligtigede herpå. Du skal understøtte trivsel samt faglig og pædagogisk progression for alle børn.
 
Du er en god klasseleder, og du er ambitiøs og fagligt velfunderet i din undervisning. Du har også mod og lyst til at prøve nyt og til at eksperimentere.
Og så er du selvfølgelig anerkendende i din tilgang til andre – gerne med et smittende humør.

Om jobbet
Vi har brug for lærere der er vilde med at undervise alle børn – og som kan reflektere, inkludere og tænke løsninger i hverdagen med børn og i samarbejde med forældre, kolleger, PPR og ledelse.
Vi arbejder ud fra betragtningen, at alle skolens børn gør det rigtige, hvis de kan, og at alle børn kan lære alt, hvis de får mulighed for det og bliver støttet undervejs.
 
Hvis du evt. er uddannet læse- eller matematikvejleder vil der være gode muligheder for at kombinere dette med færre undervisningslektioner.

På Katrinedalskolen er der mulighed for fleksibel tilstedeværelsestid, hvor du sammen med gode kolleger og skolens ledelse er med til at planlægge din arbejdstid. Du bliver en del af et team i et ”lodret spor”, og vi arbejder med fleksibelt skema, hvor du sammen med dit team selv lægger skema for egne klasser.
I Holbæk kommune har vi indgået lokalaftale om arbejdstid, herunder om tid til forberedelse og undervisning.

Du er velkommen til at søge stillinger på begge afdelinger – husk at tilkendegive dette i din ansøgning.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger eller har mulighed for at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte en eller flere af de pædagogiske ledere på de respektive afdelinger:

Vivi Bødtger Borello, pædagogisk leder i Svinninge – tlf. 72 36 98 49
Kirsten Staxen, pædagogiske leder i Tuse - tlf.72 36 63 98
Jette Kjær Jørgensen, pædagogisk leder i Tuse – tlf. 72 36 63 36

Du kan også læse mere om skolen på: http://www.katrinedalskolen.dk/

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn efter gældende overenskomst
Ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder
Der indhentes børneattest ved ansættelse

Ansøgningsfrist:                 
Ansøgning inkl. bilag (husk kopi af eksamensbevis) sendes via nedenstående link senest fredag den 27. maj 2018.

Samtaler: 29. og 30. maj 2018 samt 6. juni og 7. juni.

Opstart: 1. august 2018.

Send ansøgning


Feedback

Sidst opdateret

07.06.2017

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin

Fakta

Ansøgningsfrist
27-05-2018 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Vivi Bødtger Borello, pædagogisk leder i Svinninge
Telefonnummer
72 36 98 49
Kontaktperson
Kirsten Staxen, pædagogiske leder i Tuse - tlf.72 36 63 98
Jette Kjær Jørgensen, pædagogisk leder i Tuse – tlf. 72 36 63 36

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten.

 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret.

 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Bliv elev i Holbæk Kommune

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her