Spring til indhold

Ledige stillinger i Holbæk Kommune

Medarbejder til drift af veje og vejbelysning

Ansøgningsfrist 04-06-2018 23:59

Holbæk Kommune søger en medarbejder med kompetencer indenfor drift af veje og vejbelysning til kommunens Driftsbestillerafdeling.

Din uddannelse er ikke afgørende, men vi lægger vægt på din baggrund, erfaring og interesse for at arbejde med drift af anlæg af vejteknisk eller belysningsmæssig karakter, og at du er god til at kommunikere med dine omgivelser.
Du kan være vejformand, teknisk designer, sagsbehandler, vejingeniør eller have en anden relevant indgangsvinkel til området.

Driftsbestiller er en afdeling i Kommunal Drift under området Vækst og Bæredygtighed i Holbæk Kommune. Afdelingens primære opgave er drift og vedligeholdelse af kommunens fysiske aktiver, herunder kommunens veje, bygværker og vejbelysning. Alt sammen med fokus på både at skabe de bedst mulige fysiske rammer for kommunens borgere og virksomheder samt løbende optimering af disse rammer.

I jobfunktionen indgår bl.a. borgerhenvendelser, sagsbehandling, vejtilsyn, økonomiopfølgning, driftsplanlægning samt bestillingsopgaver hos kommunens interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi lægger bl.a. vægt på, at du:
  • kan håndtere borgerhenvendelser på en serviceorienteret, tydelig og kompetent måde i mødet med borgeren og ved skriftlige besvarelser
  • har kendskab til vejlovgivning, trafiksikkerhed m.v. og har en grundlæggende forståelse for vejens elementer, materialer og funktion samt et godt branchekendskab
  • har kendskab til drift af vejbelysning og signalanlæg, samt er bekendt med den relevante lovgivning forbundet med driften af disse anlæg
  • har erfaring med eller lyst til at lære arbejdet med tilbudsindhentning, kontraktstyring og opfølgning samt evt. kendskab til eksempelvis tilbudsloven, AB92 mv.
  • har erfaring med og/eller viljen til at arbejde med digitale værktøjer som GIS, ESDH-systemer mv., der understøtter det daglige arbejde i afdelingen
Derudover forventer vi, at du:
  • er fleksibel og trives i en organisation, hvor ingen arbejdsdage er ens
  • er serviceorienteret, har gode samarbejdsevner og kan se opgaverne fra forskellige perspektiver
  • kan tage initiativ
  • bidrager med konstruktive og kreative input til løsninger
  • har gyldigt kørekort (min. kategori B)
  • kan bruge Office-pakkens værktøjer i dit arbejde
Generelt om stillingen
Den gennemsnitlige arbejdstid er på 37 timer pr. uge. Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2018 eller efter nærmere aftale. Arbejdsstedet er Kanalstræde 2, 4300 Holbæk.
Løn- og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi tilbyder
Et spændende job med gode kolleger i en organisation, der har en vision om at skabe de bedst mulige rammebetingelser for kommunens borgere og virksomheder. En god arbejdsplads med et professionelt arbejdsklima samt en hyggelig og uformel omgangstone.

Ansøgningsfrist den 4. juni 2018. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 24.

Send ansøgning


Feedback

Sidst opdateret

07.06.2017

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin

Fakta

Ansøgningsfrist
04-06-2018 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Afdelingsleder Kasper Tipsmark
Telefonnummer
72 36 44 68

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten.

 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret.

 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Bliv elev i Holbæk Kommune

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her