Spring til indhold

Ledige stillinger i Holbæk Kommune

Receptionist til Rusmiddelcenter

Ansøgningsfrist 17-06-2018 23:59

Receptionist – 30 timer ugentligt, ansættelse pr. 1. august 2018 i Rusmiddelcenter Holbæk – med en positiv indstilling og et udpræget servicegen.

Vi søger en robust receptionist til vores ambulante behandling på Birkevænget. Den ambulante behandling består af et alkohol-, stof-, sundheds- og administrativt team. Vi servicerer Holbæk Kommunes udsatte og sårbare borgere, som kommer i centret for behandling af deres misbrug.

Du vil blive en del at det administrative team. Jobbet som receptionist indebærer mange forskellige opgaver. Du skal sidde i hjertet af Rusmiddelcenter Holbæk – vores reception - besvare opkald med et smil og tage imod vores borgere. Jobbet består ligeledes af en del administrativt arbejde, samt diverse praktiske opgaver. Arbejdstiden er fordelt på følgende måde: Mandag og torsdag kl. 8.00-18.00. Onsdag og fredag kl. 8.00-13.00. Tirsdag fri.

For os er det vigtigste, at du evner at yde en god service. Kan du nikke genkendende til nedenstående erfaringer, så er du måske lige den, vi søger.
  • Erfaring som receptionist eller i administration
  • Erfaring med skriftlighed og dokumentation
  • Erfaring med Office-pakken og generelt IT-flair
  • Erfaring med borgerkontakt
I vores center hjælper vi hinanden, og selvom vi har hver vores opgaver, så er der aldrig én som bliver ladt alene med en opgave, som er for stor. Det betyder også, at vi ønsker os nogle personlige kompetencer hos dig:
  • Serviceminded ud over det sædvanlige
  • Holde hovedet koldt, når der er mange opgaver
  • Positiv indstilling og ikke bange for at smøge ærmerne op
  • God teamplayer
  • Besidder en høj empati
  • God til at kommunikere
  • At du enten er HKér, socialrådgiver, sygeplejerske, social og sundhedsassistent eller pædagog.
Hvis du kan nikke genkendende til alle eller til størstedelen af ovenstående punkter, så vil vi gerne tilbyde dig:
  • En spændende arbejdsplads med mange daglige kontakter
  • Frihed til at præge løsningen af dine arbejdsopgaver
  • Plads til at udvikle dig
  • En afvekslende hverdag
  • Dejlige kolleger
  • Løn efter gældende overenskomst
Hvis du synes ovennævnte lyder spændende, så skynd dig at sende os en ansøgning – vi venter på dig!

Ansøgningsfrist den 17. juni 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26.
Indsend ansøgning og CV samt øvrig relevant dokumentation.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stedfortræder Karina Antonsen, tlf. 72 36 95 82.

Send ansøgning


Feedback

Sidst opdateret

07.06.2017

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin

Fakta

Ansøgningsfrist
17-06-2018 23:59
Stillingstype
Deltid
Kontaktperson
Stedfortræder Karina Antonsen
Telefonnummer
72 36 95 82

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten.

 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret.

 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Bliv elev i Holbæk Kommune

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her