Ledige stillinger i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune søger udbudskonsulent med blik for det gode købmandskab

Ansøgningsfrist 19-01-2018 23:59

En af vores dygtige udbudskonsulenter har fået andet arbejde. Vi skal derfor finde en ny kollega, der kan fortsætte arbejdet med at udvikle Holbæk Kommune på indkøbsområdet.

Dine opgaver vil primært omfatte
  • Udbud og tilbudsindhentning
  • Genforhandling af aftaler
  • Kontraktstyring
  • Potentialeafklaringer
  • Budgetanalyser
  • Deltagelse i arbejdsgrupper i regi af Fælles Udbud Sjælland og SKI
  • Betjening af direktion og politiske udvalg
  • Projektledelse
Om dig
Du er udadvendt og tillidsskabende, hvilket gør dig i stand til at samarbejde og nå resultater – både bredt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere. Du kan hurtigt overskue komplekse problemstillinger og fungerer godt i en hverdag, hvor opgaver og deadlines hurtigt kan skifte.

Derudover har du:
  • Erfaring med offentlige indkøb – fra den offentlige eller private side af skrivebordet
  • Erfaring med kontraktstyring og optimering af indkøb
  • En god forståelse for indholdet i den danske udbudslov
  • Interesse i at udvikle det offentlig-private samarbejde på nye områder
  • Gode evner til at kommunikere i skrift og tale
  • Stærke metodiske og analytiske evner
  • Et godt humør og engagement
Om Indkøb
Indkøb er en tværgående stabsenhed med 10 medarbejdere, der har erfaring fra både den offentlige og private sektor. Afdelingen arbejder i høj grad sammen med resten af organisationen i forbindelse med udbud, indkøbsoptimering og kontraktstyring. Du vil derfor møde en arbejdsplads, hvor dine kolleger på samme tid er selvkørende og holdspillere. Vi lægger vægt på betydningen af sparring på kryds og tværs, så juraen og det gode købmandskab bringes i bedst muligt samspil.

Du kan forvente
  • Spændende og afvekslende opgaver
  • Gode muligheder for at præge opgaveløsningen og udviklingen af indkøbsområdet
  • Faglige udfordringer og personlig udvikling
  • At møde en stærk juridisk faglighed og et stærkt juridisk miljø
  • En velfungerende arbejdsplads med højt til loftet og let til smil
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsplads
Indkøb i Holbæk Kommune
I Holbæk Kommune har vi tradition for et tæt og godt samarbejde med private leverandører. Kantinedrift, rengøring samt kørsel af børn til og fra specialtilbud varetages for eksempel af private leverandører. Og driften af flere af kommunens plejecentre varetages af private leverandører i forskellige former for offentlig-private partnerskaber. Modet til at udfordre og gå nye veje i løsningen af kerneopgaverne er en del af kommunens DNA.

Ansættelsesproces og vilkår
Ansøgningsfristen er fredag den 19. januar 2018.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og samtaler forventes afholdt i uge 4.
De kandidater, der udvælges til samtale, modtager besked herom pr. telefon. Oplys derfor det telefonnummer, du gerne vil kontaktes på.

Løn forhandles efter gældende overenskomst og erfaring. I forbindelse med ansættelsen forbeholder Holbæk Kommune sig ret til at indhente referencer.
Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder i Indkøb Anders Brøndum, andeb@holb.dk, tlf. 72 36 13 64.

Du kan læse Holbæk Kommunes indkøbs- og udbudspolitikker her
 
 

Send ansøgning


Feedback

Sidst opdateret

07.06.2017

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin

Fakta

Ansøgningsfrist
19-01-2018 23:59
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Afdelingsleder i Indkøb Anders Brøndum
Telefonnummer
72 36 13 64

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten.

 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret.

 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Bliv elev i Holbæk Kommune

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her