Ledige stillinger i Holbæk Kommune

Pædagogisk leder til udviklingsorienteret lederteam søges

Ansøgningsfrist 21-01-2018 23:59

”Kildedamsskolen søger en pædagogisk leder til afdeling Stestrup”

Vi tilbyder et spændende lederjob der både rummer en lokalt forankret ledelsesopgave med personaleledelse på afdeling Stestrup og en pædagogisk udviklingsopgave for hele Kildedamsskolen. Skolens lederteam er sammentømret og udviklingsorienteret.

Kildedamsskolens organisation
Ledelsen i skoledistrikt Kildedam består af en områdeleder, en administrativ leder og 8 pædagogiske ledere som hver især har ansvaret for en afdeling. Du får i samarbejde med resten af lederteamet ansvar for dele af det samlede udviklingsarbejde i skoledistrikt Kildedam.
Skoledistrikt Kildedam har seks afdelinger fordelt i den østlige del af Holbæk kommune, hvoraf 2 afdelinger har specialklasserækker. Afdeling Stestrup har 130 børn, 9 lærere og 9 pædagoger. Afdeling Stestrup ligger sammen med hallen og børnehuset i naturskønne omgivelser syd for Holbæk. Afdelingen har en god bygningsmasse med meget plads og store grønne udearealer. Du får ansvaret for både skole og SFO og anvender derfor din fulde arbejdstid på ledelse.

Faglig profil
Jobbet som pædagogisk leder på afdeling Stestrup stiller krav til dine ledelsesmæssige kompetencer, din indsigt i skoleverdenen og ikke mindst dine kommunikative evner. Stillingen kræver endvidere, at du er udviklingsorienteret.

Personlig profil
Du har veludviklede relationelle kompetencer. Du skal evne at lede selvstændige og engagerede medarbejdere samt medvirke til et godt samarbejde i ledelsesteamet. Du har det fornødne overskud til at indgå i arbejdet med et godt og smittende humør.

Skole, SFO og dagtilbud
Da du i stillingen både er leder for skole og SFO, er det vigtigt at vores kommende leder er en person der både har interesse for at lede og samarbejde med skole og SFO. Det er vigtigt at skole og SFO opleves som en samlet enhed, og at du som leder evner at videreudvikle det samspil der er mellem fagligt dygtige lærere og pædagoger.
I lokalområdet er du en del af et tæt samarbejde med den lokale dagtilbudsleder, der også er en del af lederteamet. Afdeling Stestrup har en stærk opbakning i lokalområdet der blandt andet opleves gennem et engageret afdelingsforældreråd. Du bliver på afdelingen en del af en engageret medarbejdergruppe, der med høj arbejdsmoral værner om afdeling Stestrups traditioner.

Dine kvalifikationer 
  • Du har en positiv indstilling
  • Du har en anerkendende tilgang til personale, elever og forældre
  • Du er læreruddannet og du har eventuelt en formel lederuddannelse 
  • Erfaring med og indgående kendskab til skoleverdenen
  • Viden om de pædagogiske indsatser på tværs af folkeskoleområdet
  • Du er faglig kompetent indenfor inklusion og arbejdet med børn med særlig behov
  • Lyst til at være en del af et stort ledelsesteam
Vi kan tilbyde
  • Et medlemskab i en faglig dygtig og ledelsesmæssigt kompetent ledergruppe
  • Et stærkt samarbejde med dagtilbuddet
  • En uformelt humørfyldt ledergruppe med plads til nye idéer og sparring
  • Et lokalsamfund med en forældregruppe der bakker op om skolen
  • Et miljø hvor der er plads til eleverne
  • En medarbejdergruppe der VIL afdeling Stestrup
Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse for ledere. Lønnen fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Skole og Områdeleder Per Gjerrild på tlf. 72 36 60 65 eller chefkonsulent Bjarne Voigt Hansen fra CareMatch (tlf. 27 15 29 15), som Holbæk Kommune samarbejder med om denne ansættelse.

Ansøgningsfrist og tidsplan
Ansøgningsfristen er d. 21. januar 2018.
Vi har ansættelsessamtalerne i to runder. Første runde vil være den 24. januar 2018 og anden runde den 29. januar 2018, og vi forventer at du kan tiltræde den 1. marts 2018.

Links:
Holbæk danner skole https://sites.google.com/a/skolen.nu/holbaek-danner-skole/home
Organisation Holbæk Kommune https://holbaek.dk/om-kommunen/organisation/
Kildedamsskolen http://kildedamsskolen.dk/
 

Send ansøgning


Feedback

Sidst opdateret

07.06.2017

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin

Fakta

Ansøgningsfrist
21-01-2018 23:59
Navn
Kildedamskolen
Stillingstype
Fuldtid
Kontaktperson
Områdeleder Per Gjerrild
Telefonnummer
72 36 60 65
Kontaktperson
Chefkonsulent i CareMatch Bjarne Voigt Hansen
Telefonnummer
27 15 29 15

Jobagent

Vil du have besked, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil? Så skriv dig op i jobagenten.

 

For at komme i betragtning til et job, skal du selv aktivt søge stillingen.

Vi går ikke ind og tjekker de forskellige cv'er i karrierecentret.

 

Alle stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

 

Rekrutteringen foregår i den afdeling, hvor jobbet er. 

Åbn jobagent

Bliv elev i Holbæk Kommune

Personalepolitik

Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne. 

Læs personalepolitikken her